To kandidatspecialer forsvaret med stor succes
Vi ønsker et stort tillykke til to af vores studerende, som netop har forsvaret deres kandidatspecialer – Urszula Oko indenfor (mikro-)biologi og Cecilie Mariendal inden for lægevidenskab. Begge leverede fagligt stærke og overbevisende præstationer, der vidner om stor indsats, nysgerrighed og forskningsmæssig kvalitet.
Specialeforsvaret markerer kulminationen på mange måneders engageret arbejde, kritisk tænkning og vedholdenhed. Det har været en fornøjelse at følge deres udvikling og se deres projekter tage form og bidrage med ny viden.
Vi er stolte af deres resultater og taknemmelige for deres bidrag til forskningsmiljøet i centret. Vi ønsker dem begge stort held og lykke med de næste skridt i deres karriere og ser frem til at følge deres fremtidige succeser.